Ny Frekvens & Ny Tids Healing
Frekvensbehandling med lys- og lydterapi
Frekvensbehandling – Balance for krop og sind
Lyd skaber harmoni på celleplan
Lyd forstærker kroppens egen evne til at hele. Vi har hver vores samling af toner og frekvenser – helt ind i vort inderste væsen består vi af en lyd, en biologisk symfoni på celleplanet.
Med lydterapi finder man de personlige frekvenser der skal til for at opnå helbredelse. Fordi det er kroppens egne, oprindelige svingninger, der skal tilføres igen, så kroppen bringes i harmoni med sit eget mønster og sin egen naturlige rytme.
Enhver tanke og enhver følelse skaber en vibration og frekvens inde i vores krop hver gang de dukker op. Og derfor foregår lydterapi primært på det underbevidste plan. Snak er ikke det primære i en lydbehandling, men derimod tonerne og frekvenserne fra de instrumenter der bruges. Her bruger jeg syngeskåle, Earth gong og stemmegafler, der hver især har deres egen tone.
Sygdom og andre ubalancer viser sig i kroppen som lydmæssigt med enten for “lave” toner eller med decideret manglende toner. Og her kan lydterapi på en mild og let måde bringe de lave uhensigtsmæssige toner tilbage til balance og harmoni i cellerne, eller decideret tilføre de manglende toner igen. Lyd harmoniserer vibrationer i de ubalancerede områder.
Vores krop er som et orkester. Når vi snakker om helbredelse via lyd, skal vi tænke på kroppen på en helt anden måde, end vi er vant til. Vi må ud over at opleve kroppen udelukkende som anatomi og fysiologi, og opleve vort legeme som et helt system af svingninger. Billedligt talt fungerer kroppen som et symfoniorkester. Ligesom alt andet i universet svinger med sin egen frekvens, gør også vi mennesker. Mennesket udgøres af grundstoffer (atomkerner) biokemi, tanker, følelser mv. – alt sammen svingninger, der som helhed skaber en hel symfoni af frekvenser.
Lydbehandling er så effektiv, fordi man med lydene taler til kroppen i dens eget sprog, i et svingningssprog, så man kommer ind og påvirker på alle planer og niveauer, dvs. både fysisk, psykisk, mentalt og spirituelt. Lyd er en informationsbærer, der med sin svingning træder i resonans med den syge organisme og hjælper til at bringe krop, sind og sjæl i naturlig harmoni.
ALT I OS VIBRERER, HVER ENESTE LILLE CELLE!
Good vibes
Krystal lysterapi
Krystal lysterapi kombinerer brugen af farvet lys (chromoterapi) og krystaller for at stimulere kroppens energibaner og bringe balance i kroppens chakraer. Lyset passerer gennem forskellige krystaller og påvirker energicentrene i kroppen. Det menes at kunne:
- Fremme afslapning og reducere stress
- Øge energiniveau og forbedre humør
- Støtte kroppens naturlige helingsprocesser
- Balancere det autonome nervesystem
PEMF-terapi (Pulsed Electromagnetic Field)
PEMF-terapi anvender pulserende elektromagnetiske felter til at stimulere cellernes aktivitet og fremme heling. Det er en anerkendt metode i bl.a. smertebehandling og rehabilitering. PEMF kan:
- Forbedre blodcirkulation og ilttilførsel til cellerne
- Reducere inflammation og smerte
- Fremskynde heling af knogler og væv
- Øge energiproduktion i cellerne (ATP)